Mand råber med dårlig kommunikation

DISC og samarbejde?

Alle ved, at samarbejde og god kommunikation er det vigtigste, når det handler om, at vores arbejdsplads skal være konkurrencedygtig. Vi ved, at uden godt samarbejde, så sniger der sig små forsinkelser ind. De små forhindringer, der bevirker, at vi ikke kan udføre vores arbejde. Og så bliver vi sure. Det kan godt være, at vi ikke viser det udadtil – sådan i hverdagen – men er der noget, der forsinker os, ja, så bliver vi irriterede – og sure. Og kan vi ikke få det kommunikeret, så kan det gå galt – ikke kun for dig selv. Også for dine kollegaer.

Kommunikation er alt

Derfor er det vigtigt, at vi har god kommunikation. Og med god kommunikation mener vi altså ikke altid, at vi bare er venlige og imødekommende. Vi mener også, at du forsøger at udtrykke din vrede eller frustration, når noget ikke fungerer for dig. Vi vil hellere vide, at du er frustreret, end at du skjuler din frustration og ender med at eksplodere. Vi vil selvfølgelig hjælpe dig af med din frustration. Og har den bund i noget her på arbejdspladsen, ja så kan vi helt sikkert komme den til livs. Har den bund i dit privatliv, så vil vi naturligvis holde os på afstand, hvis det er det, du helst vil have. Men lad os vide det, så vi kan tage hensyn til dine behov og eventuelt manglende kapacitet i den periode, der vil gå, inden du finder tilbage til dit gamle jeg. Ja, det er måske meget at forlange, at du fortæller os om dine problemer i privatlivet. Vi tror dog på, at med åbenhed på alle fronter i vores liv, så kommer vi længst.

Kender du din DISC profil?

Det handler jo også om, at du skal finde styrke her på jobbet – i samarbejdet med dine kollegaer. Her kan viden om din egen DISC profil være ganske værdifuldt. Hvis du ikke kommunikerer godt med dine kollegaer, så kan du heller ikke forlange, at de skal tage hensyn til dig, hvis du er inde i en svær periode i dit liv. Det kan du godt forstå. Det er slet ikke svært at følge, vel?

Har du derimod en god kommunikation med dine kollegaer, ja, så behøver du heller ikke at fortælle alt og alle om dine problemer. Det kan være, at du bare fortæller ganske kort om en lille facet af problemet. Dine kollegaer vil forstå, at du har brug for at være i fred for at kunne bearbejde dine problemer. Eller de vil forstå, at du har brug for at blive udfordret på jobbet, så du glemmer alt om frustrationerne og selvmedlidenheden.

Arbejdspladsens kommunikation

Det er lige præcist her, at god kommunikation på arbejdspladsen er vigtig. Har dine kollegaer kendt dig i lang tid – eller kom du først ind i deres arbejdsliv for en måned siden? Alt efter hvor længe, I har arbejdet sammen, og hvor godt du kommunikerer, så vil den gode kommunikation altid være værdifuld for alle.

Og ja, uden god kommunikation, kunne I slet ikke samarbejde så godt, som I faktisk gør. Så lad være med at skjule dig bag facaden. Find modet til at tage skjoldet ned – og få bygget den gode kommunikation op.

Eric

Eric er en erfaren publicist med en bred baggrund i journalistisk og musisk verden.

View all posts by Eric →